Hvad er bumser og uren hud?
Forklaringen på, hvad en bums er, kan faktisk være meget lang. Derfor får du her det korte svar: En bums er i bund og grund en tilstoppet talgkirtel, der er blevet betændt. Talgkirtlerne producerer hudens naturlige olie (talg), men når denne olie blandes med døde hudceller og bakterier, kan der opstå propper i dine talgkirtler – og det er altså det som giver hudorme eller bumser. Hvis betændelsen er mere dyb og smertefuld, taler man typisk om cyster eller sågar cystisk akne.
Uren hud dækker over en bredere vifte af symptomer end bare bumser. Det kan være alt fra små røde knopper og hudorme til større, smertefulde, indvendige bumser og decideret akne. Uren hud kan blusse op i ansigtet, på ryggen, brystet eller endda i hovedbunden.
Betegnelserne “akne” og “bumser” bruges ofte i flæng, men i virkeligheden dækker de over forskellige sværhedsgrader af samme problem. Akne er en mere vedvarende tilstand, mens bumser godt kan være forbigående udbrud, der dukker op i perioder. Begge dele kan dog påvirke hudens udseende og helbred og kræve målrettet behandling.
Har du dog mistanke om akne, så anbefaler vi dig at læse vores blog-post om akne.
Hvorfor får man bumser?
Svaret er sjældent enkelt, fordi årsagerne ofte er komplekse og kan variere fra person til person. Her er nogle af de mest almindelige triggere:
-
Hormonelle udsving
Teenagere oplever ofte bumser på grund af øget hormonproduktion, som er særlig fremtrædende under puberteten, hvor kroppen gennemgår mange forandringer. Voksne kan dog også opleve hormonelle bumser, der kan opstå i forbindelse med forskellige livsfaser og hormonelle ændringer, såsom graviditet, overgangsalder, ophør med p-piller eller under menstruationscyklussen. -
Stress
Stressede perioder kan forværre hudproblemer, fordi stresshormoner øger talgproduktionen i huden, hvilket kan føre til tilstopning af porerne. Stress bumser i ansigtet er ikke usædvanligt, da stress kan forstyrre kroppens normale funktioner. -
Kost
En kost med meget sukker eller fedt, såsom chips, mistænkes ofte for at forårsage flere udbrud, da disse fødevarer kan påvirke hudens balance og øge risikoen for inflammation. Mælkeprodukter er også videnskabeligt bevist at øge sandsynligheden for urenheder og bumser. Overvej derfor dine spisevaner, hvis du oplever hyppige udbrud af urenheder. -
Mangelfuld hudplejerutine
Hvis huden ikke renses ordentligt, opbygges døde hudceller og overskydende olie. Derfor er dit valg af hudpleje et af de vigtigste, når det kommer til bumser og urenheder. Det er afgørende at genetablere hudens balance, hvilket opnås bedst med en kombination af forskellige anerkendte aktive ingredienser, som findes i vores samlede hudplejeserie. Du kan læse mere om denne senere. -
Genetik
Hvis dine forældre har haft store bumser eller vedvarende akne, kan det øge din risiko for at opleve lignende hudproblemer, da genetiske faktorer ofte spiller en betydelig rolle i udviklingen af akne.
Hvor får man bumser?
Bumser kan opstå på hele kroppen, men der er nogle særligt udsatte områder, som folk ofte søger hjælp til:
Bumser i ansigtet
Bumser i ansigtet opstår ofte, fordi huden her er konstant udsat for påvirkninger som forurening, makeup og hyppig berøring. Ansigtet har desuden en høj koncentration af talgkirtler, der producerer hudens naturlige olie. Hvis disse kirtler overproducerer talg, kan porerne tilstoppes af en blanding af olie og døde hudceller, hvilket fører til bumser. Stress og livsstil kan også spille ind: Når stressniveauet stiger, øges kroppens produktion af visse hormoner, som ofte påvirker talgkirtlerne.
-
Bumser på hagen
Bumser på hagen er typisk relateret til hormonelle udsving, hvilket især mærkes omkring menstruation eller ved hormonbehandlinger. Samtidig kan man ubevidst have en vane med at hvile hånden på hagen eller røre dette område hyppigt, hvilket overfører olie og bakterier fra fingrene til huden. Et mundbind eller et tørklæde, der dækker underansigtet, kan desuden skabe et fugtigt miljø, som gør det lettere for porerne at blive tilstoppede. Har man indvendige bumser i hageområdet, kan de være ekstra smertefulde, da de ofte sidder dybt i huden. -
Bumser i panden
Bumser i panden skyldes ofte sved, især hvis man dyrker sport eller har pandehår, der holder på fugten. Hårprodukter som voks og hårlak kan desuden irritere huden, hvis de kommer i direkte kontakt med panden. “Små bumser i panden” kan være talgknopper eller starten på et udbrud, og de opstår typisk, hvis huden ikke renses grundigt, eller hvis døde hudceller hober sig op. -
Bumser på kinderne
Bumser på kinderne kan blandt andet opstå ved hyppig telefonkontakt, da skærmen ofte er fyldt med bakterier. Puder, sengetøj og tæpper, der kommer i berøring med kinderne, kan desuden blive en grobund for snavs, hvis de ikke vaskes jævnligt. Kind-udbrud kan endda være relateret til allergiske reaktioner eller fødevarer, som nogle gange irriterer huden. -
Bumser på næsen
Bumser på næsen hænger ofte sammen med forstørrede porer og ekstra talgproduktion i netop dette område. Næsen er også nem at røre ved i løbet af dagen, og selv små berøringer kan transportere olie og bakterier fra fingre til hud. Mange oplever typisk problemer med hudorme på næsen, især hvis man ikke sørger for at benytte et renseprodukt dagligt. -
Bumser i hovedbunden
Endelig er bumser i hovedbunden en udfordring, der ofte kobles til reaktioner på shampoo, stylingprodukter eller selve hudens tilstand. Har man en tendens til at svede meget, eller bærer man tit hue, kasket eller hat, kan fugt og varme skabe betingelser for bumseudbrud. I nogle tilfælde kan en underliggende hudlidelse også være årsagen til, at man udvikler bumser i hovedbunden.
Bumser på kroppen
Bumser på kroppen kan opstå af mange af de samme årsager som i ansigtet: overskydende talgproduktion, sved, bakterier og døde hudceller, der tilstopper porerne. Dog spiller kropsområdernes specifikke forhold ofte en stor rolle, såsom stramt tøj, friktion fra bevægelse eller ekstra fugt og varme. Dette kan føre til forskellige typer bumser – fra små knopper til mere smertefulde, indvendige udbrud.
-
Bumser på ryggen
Bumser på ryggen er et af de mest almindelige problemer. Typisk skyldes det sved, mangelfuld luftcirkulation og manglende rengøring efter træning eller en lang dag. Spørgsmålet “Hvorfor får man bumser på ryggen?” involverer ofte flere faktorer: genetisk disposition, hormonelle udsving, samt at ryggen kan være svær at vaske og eksfoliere grundigt. Sved blandet med talg og døde hudceller kan tilstoppe porerne, især hvis man bærer tætsiddende tøj i syntetiske materialer. -
Bumser på armene/benene
Bumser på armene eller benene kan være mindre synlige, men stadig generende. Hvis du ofte oplever små knopper eller bumser på disse områder, kan det skyldes tør hud, betændelse i hårsækkene (follikulitis) eller en reaktion på hudplejeprodukter. Friktion fra stramme bukser eller ærmer kan også være en udløsende faktor, ligesom mangel på fugt kan få huden til at overproducere talg, hvilket fører til udbrud. -
Bumser i armhulerne
Bumser i armhulerne kan opstå, hvis man bruger deodoranter eller antiperspiranter, der tilstopper hudens porer. Et fugtigt miljø og hyppig barbering kan også irritere området, hvilket kan føre til indgroede hår eller små, betændte knopper. Her er det vigtigt at have en skånsom barberingsteknik og vælge produkter, der passer til sart hud. -
Bumser på ballerne / numsen
Bumser på ballerne eller numsen er ikke så ualmindelige, som mange tror. De kan være generende, især hvis de gnider mod tøjet under bevægelse eller træning. Et varmt og fugtigt miljø – for eksempel hvis man sidder ned i længere tid – kan fremme udbrud i dette område. Ved at bruge åndbart undertøj og vaske sig grundigt efter fysisk aktivitet, kan man ofte holde problemet nede. -
Andre steder
Andre steder på kroppen kan også blive ramt. Man kan få bumser på bryst, hals eller endda i nærheden af skamlæberne. Overalt gælder det om at fjerne årsagerne – såsom sved, snavs eller irritation – og vælge de rette produkter, der kan forebygge nye udbrud. Dermed kan man ofte bremse udviklingen af bumser og holde huden ren og sund.
Hvordan behandler man bumser og urenheder?
Ud over at håndtere stress, kost og daglig motion, så er dit absolut bedste våben mod bumser og urenheder, en samlet hudpleje serie, der både er nem at bruge (for hvis det er overkompliceret får man det simpelthen ikke gjort) og samtidig indeholder nøje udvalgte aktive ingredienser.
Det er dog altafgørende at du vælger en hudpleje rutine, som både arbejder i overfladen og dybden af huden. Bumser og urenheder starter nemlig (for mange mennesker) dybere nede i huden end man måske skulle tro! Her er vores personlige anbefaling til en nem, men super effektiv 3-trins rutine, der kombinerer rens, dybdebehandling og fugt.
PS: Hos ÆRA er vores mantra naturligvis også brugen af CBD. Du kan læse meget mere om CBD i vores andre blog-posts, men her får du en ultra kort beskrivelse. CBD udvindes fra hampplanten, men indeholder ikke det euforiserende stof THC. I stedet er CBD kendt for sine potentielle antiinflammatoriske og beroligende egenskaber, som kan være en fordel for hud, der kæmper med urenheder, rødme, mm. Mange oplever at CBD kan bidrage til at reducere rødme og irritation i huden samt regulere overskydende talgproduktion - og det samme peger alverdens studier altså på!
Step 1: Den milde start – CBD Rensegel
Hvis du kæmper med en hud i ubalance, gælder det om at holde rensningen så blid som muligt. Du vil jo ikke gøre ondt værre! Vores CBD Rensegel er designet til netop dét. Den er spækket med CBD, som netop har antiinflammatoriske og beroligende egenskaber. Det er perfekt til rødme og irritation, da CBD kan hjælpe med at regulere din huds talgproduktion og skabe en behagelig ro.
-
Morgen og aften: Massér den let ind i fugtig hud, skyl grundigt efter, og mærk, hvordan ansigtet får en frisk, men skånsom rensning.
Step 2: Arbejd i dybden – CBD Serum
For mange, der døjer med uren hud eller bumser, er det ikke altid tilstrækkeligt kun at arbejde på overfladen. Det er netop her, vores CBD Serum gør forskellen, og det er derfor, vi anbefaler at bruge det én gang om dagen. Tænk på serummet som en “helende cocktail,” hvor CBD’s beroligende boost er med til at dæmpe rødme og regulere talgproduktionen, mens aloe vera og agurkeekstrakt tilfører den dér kølende “aaah”-fornemmelse, som især en irriteret hud kan længes efter. Samtidig sørger glycerin og sodium hyaluronate for at holde på fugten, så huden ikke udtørrer, og takket være lette ingredienser som caprylic/capric triglyceride og amylopectin, smelter serummet nærmest ind uden at fedte. Slutteligt bidrager en skånsom eksfoliering fra rødalgeekstrakt og lactic acid til, at hudens struktur bliver mere ensartet og klar. På den måde får du taget hånd om de dybere hudlag, så huden ikke konstant skal “kæmpe” med overfladiske udbrud.
Step 3: Forsegl og plej – Dagcreme eller Natcreme
Nu skal alt det gode, du lige har gjort for huden, altså beskyttes. Om morgenen bruger du vores CBD Dagcreme, som er let, men nærende. Den rummer bl.a. Shea Butter og igen CBD, der sammen skaber en beskyttende barriere uden at tilstoppe porerne. Kamille- og humleekstrakt giver en beroligende finish, så du trygt kan starte dagen.
Om aftenen skifter du til CBD Natcreme, der bygger din hud op, mens du sover. Her får du en rig blanding af naturlige olier (saflor-, sesam-, macadamia- og avocadoolie), plus aloe vera og antioxidanter som E-vitamin. CBD og de mange planteekstrakter hjælper med at begrænse bumser, holde rødme nede og give et ekstra vitaminboost. Resultatet? Du vågner med en hud, der føles mere elastisk og frisk.





Vores Ansigtspakke til normal/tør hud er nøje sammensat til at afhjælpe de mest almindelige udfordringer ved tør og sart hud: fugtmangel, stramhed, skæl og ruhed, sprækker, rødme, bumser og irritation. Serien består af fire produkter - en mild rens, et dybdegående fugtserum, en balancerende dagcreme og en reparerende natcreme - som tilsammen arbejder for at genopbygge hudens fugtbalance og skabe ro, komfort og smidighed i huden.
Læs mere

Akne (også kendt som acne vulgaris) er en hudlidelse, der typisk viser sig som bumser, knopper eller betændte områder i huden. Akne er ganske enkelt det medicinske ord for bumser, men i en mere udt...

Hvad er pigmentfejl og hyperpigmentering? Pigmentfejl, også kendt som hyperpigmentering, er en hudtilstand, hvor visse områder af huden bliver mørkere end den omkringliggende hud. Dette skyldes en ...
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.